Kender du oplevelsen af, at andre nogle gange forsøger at lægge deres lort over på dig?
Det kan f.eks være din partner som har svært ved at erkende sine egne fejl, og derfor forsøger at lægge skylden hos dig. ”Vi skændes hele tiden - fordi du altid er sur"! "Du er så mega egoistisk - tænker kun på dig selv”! osv. osv.
Jeg har hørt lignende sætninger før, har du ikk’?
Andre dage er det måske dig, der har svært ved at kigge indad. De dage hvor det er "alle de andres skyld". Dage hvor din partner er ”fuldstændig umulig at være sammen med” eller din chef er ”inkompetent og lytter aldrig til dig”. Eksemplerne er mange.
Faktum er, at lige dér, forsøger du at slippe for dit ansvar.
Men hvorfor giver eller tager vi lorten ??
Når vi møder udfordringer, som vi kan have svært ved selv at bære, så har vi nogle valg. Enten beholder vi lorten og lærer af den. Eller vi forsøger straks at give den videre til andre, fordi vi ikke selv kan overskue at se på den - dermed gør du dig selv til offer!
Men det lærer vi ikke noget af, og derfor er det så vigtigt at være bevidst om lorten og hvem den tilhører.
Er den din skal du selv beholde den. Kigge på den og lære af den. Er den ikke din, så nægt pænt modtagelse!
Og ja, det er faktisk en kærlig handling overfor "giveren". Det tvinger nemlig ”giveren” til selv at forholde sig til lorten og dermed blive klogere på sig selv og lære af den.
Det farlige er, hvis du ofte tager imod lorte, som ikke er dine. Så kan det nemlig blive til din nye sandhed. Du begynder måske at bebrejde dig selv for ting, som du bestemt ikke har noget med at gøre. Du spørger dig selv:
”Måske er det virkelig mig, der er noget galt med”?.
Du banker dig selv i hovedet, bebrejder dig selv og derved er du godt og grundigt i gang med at nedbryde dit selvværd.
Det kræver øvelse at identificere lortens ejermand. Øvelse i at blive bevidst!
Den gode nyhed er, at du kan lære at blive bevidst om, hvad det er, der sker inde i dig, hvorfor du gør som du gør og hvorfor andre gør som de gør.
Du kan lære at vende dine egne lorte til at blive din styrke. Du kan få værktøjer til at lære at beholde dine gode og vigtige ressourcer "hjemme" hos dig selv, bygge dit selvværd op og føle dig endnu mere stærk, glad og fri.
Vil du lære hvordan du gør? Så lad os tage en uforpligtende snak om netop DINE ønsker og mål for DIG og DIT liv…
Vi mødes til en første samtale i mit hyggelige anneks i hjertet af Århus eller Online. Vi får en snak om hvem du er, og hvad du ønsker at få sparring omkring. Og du får en oplevelse af hvordan det er at blive coachet af mig. Denne første samtale koster ikke noget – det vigtige er nemlig at vi mødes og afstemmer kemien.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig.