Parterapi for virksomhedspartnere
Parterapi for virksomhedspartnere
At være partnere i en virksomhed kan sammenlignes med at være i et ægteskab... I starten er man forelsket - amorinerne svæver i luften og gør alting muligt... Når forelskelsen aftager og der går hverdag i den, så er det ikke altid at alt er så lyserødt længere...
Langt de fleste virksomhedspartnere oplever, fra tid til anden, uenigheder med hinanden. Det kan være svært at blive enige om, den daglige drift, ambitioner og målsætninger. Det kan være ift. medarbejdere, større økonomiske og strategiske beslutninger eller noget helt tredje. Det er ganske normalt, at det kan være svært at nå til enighed, men ofte ender det desværre også i endeløse konflikter.
Ender man der, føles det fastlåst og uden et positivt perspektiv. Det gode samarbejde synes meget langt væk. I den situation er det vigtigt, at få taget hånd om det, inden bjerget bliver for højt – og måske i værste fald resulterer i opbrud og nedlukning af virksomheden.
Det kan kræve coachende samtaler med en uvildig person, som har indsigt i både det forretningsmæssige, men også i det psykologiske spil, der foregår.
Netop disse problemstillinger arbejder jeg med. Som Certificeret NLP Master Coach har jeg den psykologiske tilgang . Derudover har jeg selv mange års erfaring som iværksætter, med solid erfaring indenfor salg, ledelse og konflikthåndtering.
Et forløb hos mig, giver afklaring, på de egentlige problemstillinger og hvad der ligger bag. Sammen løser vi op for konflikten og ser på den, med nye og konstruktive briller.
Således at fokus er på det gode og konstruktive samarbejde, hvor alle bliver tilgodeset og støtter op om hinanden. Det styrker partnerne personligt og det styrker virksomheden.
Parterapi for virksomhedspartnere er derfor både en personlig - og forretningsmæssig udvikling.
Kontakt mig blot for en uforpligtende snak: